Nyttig viden
Velkommen i ejendommen
Er du ny i vores ejendom, vil vi byde dig rigtig hjertelig velkommen i Bananen. Vi håber at du også vil blive rigtig glad for at bo i vores hyggelige hjørne af Frederiksberg, og at vi vil se dig i hverdagen.
Hjertestarter
For at give os alle sammen en god og tryg hverdag, har vi anskaffet en hjertestarter som hænger på væggen lige efter postkasserne inde i opgang F. Vi har tidligere afholdt en række orienteringsaftner i anvendelsen af hjertestarteren som nu hænger til fri afbenyttelse. Og alle beboere der vil have en ide om hvordan den anvendes, er meget velkomne til at gå ned og prøve selv. BBR tjekker med mellemrum at batterierene fortsat virker samt får den jævnligt igennem et serviceeftersyn.
Bemærk: De vedlagte elektroder der skal monteres på brystkassen med selvklæbende pads, må ikke brydes, da de koster kr. 1.500 stykket. Du kan med andre ord "kun" teste indtil der skal stødes.
Nabohjælp
Vi har opfordret alle beboere til selv at oprette nabohjælper-netværk. Du kan tilmelde dig her på Trygfondens hjemmeside: https://nabohjælp.dk/?gclid=CJz8yOWe1c4CFeLPcgodna8Nbg
Hør dine naboer om de vil være med i dit netværk eller tilmeld dig uden naboer. Så får du tilsendt en kuvert med klistermærker og anden informationsmateriale du kan sætte op til skræk og advarsel for de svage sjæle der ellers ville føle sig fristet til at kikke indenfor i din lejlighed.
Nyhedsbrev
Vi har et nyhedsbrev i ejendommen som BBR bestræber sig på at udgive hver gang der er vigtig information til beboerne.
Vi omdeler altid nyhedsbrevet i alle postkasser.
Byttecentral
I det overdækkede storskraldsrum efter opgang L, op af STARK-muren har vi placeret en reol der fungere som vores byttecentral. På og omkring reolen kan lejerene stille effekter der er for gode til at bliver smidt ud og som andre lejer måske kan bruge.
Der må ikke stilles effekter/møbler i kælderen for brand-myndighederne, derfor kan byttecentralen med fordel bruges i stedet. Bemærk: Reolen bliver tømt medio og ultimo hver måned så det ikke kommer til at flyde for meget.
I kælderen under opgang F står en bogbytte-reol. Alle er velkomne til at låne/bytte frit efter behag.
Husorden
Sammen med din lejekontrakt har du fået et eksemplar af vores husorden. Hvis du ikke kan finde denne eller foretrækker at hente den elektronisk ligger den herunder
Husorden for ejendommen C. F. Richs Vej 103A-L
1. Affald For at undgå forurening af affaldsskakte, skal affaldet (køkkenaffald), før det kastes i skakten, være omhyggeligt emballeret i lukket plasticpose. Skarpe genstande, flasker og større ting skal anbringes i skralderum. For møbler, der ikke kan anbringes i container, kan der træffes aftale med ejendomskontoret. Skakten må ikke benyttes imellem kl. 23.00 og 06.00.
2. Altaner/haveanlæg Terrasser og altaner skal holdes fri for skrald og affald med videre. Havearealet skal holdes fri for ukrudt og lignende. Altankasser og lignende må opsættes på indersiden af brystningen. Markiser, solsejl, afskærmning og lignende må ikke opsættes. Solparasoller skal være omhyggeligt fastgjorte. Hunde og katte må ikke forrette deres nødtørft på altanerne, ej heller i specielt indrettede nødtørftskasser. Tøjtørring på altaner må kun finde sted, når dette ikke kan ses nedefra, altså under brystningen. Afløbet må ikke tildækkes og skal holdes rent for at undgå vandskader. Bankning og rystning af duge, måtter, tæpper m.m. fra altanerne er ikke tilladt.
3. Cykler, barnevogne, klapvogne, legeredskaber Disse ting må kun henstilles i de rum og på de pladser, der er indrettet hertil. Cykler, knallerter, barnevogne m.m. må ikke henstilles i opgangene jævnfør brandmyndighederne. Der må ikke males eller repareres cykler og knallerter i opgangene og på altanerne. Eventuelle reparationer skal foregå i kælderen. Husk underlag. Cykling og knallertkørsel er af hensyn til sikkerheden, forbudt på gangstier, legepladser og på grønne områder.
4. Døre Dørspion må kun opsættes efter skriftlig tilladelse fra Pen-Sam.
5. Skiltning/opklæbning Enhver opklæbning på mur, facade m.v. er strengt forbudt.
6. Maskiner/slagboremaskiner Slagboremaskiner og andet støjende værktøj må kun benyttes indenfor følgende tidsrum Mandag til fredag kl. 07.00-19.00 Lørdag kl. 09.00-16.00. Vaskemaskiner og lignende der kan medføre støjgener, skal anbringes på et underlag der dæmper støjen mest muligt.
7. Musik/støj Benyttelse af radio, fjernsyn, grammofon, båndoptager og musikinstrumenter skal ske med fornøden hensyntagen til naboerne og må ikke finde sted på altaner, for åbne vinduer eller døre jævnfør politivedtægten.
8. Fugle Det er forbudt at fodre fugle i bebyggelsens område da dette kan medføre skadedyr (rotter, mider, klaner m.m.).
9. Leg/boldspil Børn må ikke lege på trapper, i kældre, ved gangdøre eller andre steder hvor det kan være farligt - eller til væsentlig gene for beboerne. Det er forbudt at tegne eller male på ejendommens træ- og murværk eller anden måde beskadige ejendommen og dens haveanlæg. Benyttelse af dartspil, bue og pil, luftbøsser, salonrifler eller lignende må ikke finde sted på ejendommens område. Støjende leg skal ophøre senest kl 21.00. Skateboardløb er forbudt jævnfør politivedtægten.
10. Nedkastning Nedkastning af ting fra altanerne er strengt forbudt.
11.Vinduer Ituslåede ruder skal straks anmeldes til ejendomskontoret, der rekvirerer udbedring gennem bebyggelsens glarmester. Skadesvolder hæfter selv for udgifterne til udbedring af skaden, da bebyggelsen ikke har glasforsikring.
12. Opgangene Disse skal holdes ryddelige, så al færdsel kan ske uhindret jævnfør brandmyndighederne. Eventuelle effekter, som alligevel er hensat på opgangene, vil øjeblikkeligt blive fjernet af bebyggelsens personale - uden varsel.
13. Kælderrum skal være aflåste og må kun benyttes til opbevaring - dog ikke brandbare væsker eller trykflasker jævnfør brandmyndighederne. Da disse rum er indregnet i sikringsarealet, som kræves i henhold til lovgivningen, kan boligselskabet i givet fald kræve rummene ryddet med kort varsel.
14. Bad/toilet Ved rengøring af håndvask og toiletskål må kun anvendes midler, der er anerkendt og beregnet til dette formål.
15. Der må ikke holdes husdyr uden skriftlig tilladelse fra udlejer. De til enhver tid gældende regler for husdyrhold skal overholdes.
16. Biler, der er parkerede, må af hensyn til beboerne i lejlighederne kun køre med motoren i tomgang i få sekunder. En eventuel nødvendig opvarmning af bil og motor skal ske på åben gade. Der henvises i øvrigt til politivedtægten angående dette.
17. Vaskeri Vaskekælder og inventar skal efter brug gøres rent. Vaskemaskinerne må ikke benyttes til farvning af tøj. Stole og tøjvogne må ikke fjernes fra vaskeriet.
18. Elevatoren må kun benyttes til persontransport.
19. Eventuelle skader/mangler skal straks meldes til ejendomskontoret.
20. Ejendomsfunktionæren træffes på ejendomskontoret: C. F. Richs Vej 103F st. tv. – på hverdage mellem kl. 11.00 – 12.00 Overtrædelse af husordenen kan medføre opsigelse af lejeaftale jævnfør bestemmelserne i lov om leje §§ 83 og 93
Kommentarer
Send en kommentar